Fag og undervisning

Down

Faglighed er kernen i undervisningen og værdierne på Køge Gymnasium. Vi arbejder altid med at trænge dybere ned i stoffet, at forstå stadig flere perspektiver og at få en stadig bredere horisont – både i fagene og på tværs af fagene.

Faglighed giver aldrig sig selv. Det kræver en indsats:

  • Som elev arbejder du med at læse og undersøge, skrive, diskutere og fremlægge.
  • Lærerne følger med i den nyeste forskning og den nyeste udvikling, og arbejder med at overføre denne viden til den næste time og det næste forløb.
  • Og hele skolen er altid undervejs med nye indsatsområder, nye forsøg og udviklingsarbejde. 

På den måde er Køge Gymnasium altid undervejs med at sikre den bedste og mest opdaterede uddannelse til vores elever.

Det faglige miljø

Det faglige miljø møder du både i og udenfor undervisningslokalerne.  Under din tid på Køge Gymnasium vil du komme til at stifte bekendtskab med mange andre arrangementer og oplevelser.

Du vil komme på studietur og ekskursioner, men også på skolen vil du opleve spændende tværfaglige arrangementer. Vi afholder hvert år Sciencedag, hvor alle klasser kæmper om at lave den bedste løsning på et naturvidenskabeligt problem, og Medici-camp, hvor vi sammen med hhx og htx laver innovative løsninger på en opgave, som Køge Kommune stiller hvert år.

De forskellige faglige arrangementer gør, at du får et større perspektiv på fagligheden.

Fag

På Køge Gymnasium har vi en lang række forskellige fag.  Alt efter om du går på HF eller STX, kommer du til både at skulle have både obligatoriske fag og valgfag. Her kan du se en oversigt.

Du vil opleve, at der er en naturlig sammenhæng mellem de forskellige fag. Kombinationen af sprogfag og naturvidenskabelige fag giver dig et godt faglig udgangspunkt, og er med til at åbne dørene til de fleste videregående uddannelser. 

Vil du vide mere om de forskellige fag, kan du læse undervisningsministeriets beskrivelse af fagene på STX og HF, eller du kan læse de enkelte klassers studieplan. Den beskriver forløbet af undervisningen.