STX
Bioteknologi A, Matematik A, Fysik B
Til dig hvis du har lyst til …
Karakteristik af studieretningsfagene
Matematik
Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik er uundværlig i mange erhverv, hvor dets anvendelse spænder vidt fra teknologi til økologi og samtidig danner det også grundlag for mange politiske beslutninger. Vi arbejder derfor både med dagligdagsmatematik og mere abstrakt matematik.
Bioteknologi
Bioteknologi handler om de teknikker, der er udviklet ved at kombinere viden fra biologi og kemi. Vi arbejder med de nyeste metoder, og udover at arbejde med de biologiske- og kemiske processer, så diskuterer vi også etiske aspekter af naturvidenskaben. Det kan fx være kloning, gensplejsning, genterapi, fosterdiagnostik eller lægemiddelforskning.
Fysik
I fysik er målet at få en forståelse af vores materielle omgivelser. Denne forståelse opnås dels ved forsøg og dels ved opbygning af fysiske teorier og modeller. Opbygningen af modeller og teorier benytter sig af matematiske metoder og begreber. Forståelsen af teorierne understøttes gennem løsning af konkrete opgaver.

Dette arbejder vi med i undervisningen