Køge Gymnasium vil være et gymnasium, der er præget af faglighed, kreativitet, rummelighed og sammenhold.

Køge Gymnasiums antimobbestrategi skal bidrage til at sikre et godt undervisningsmiljø, som understøtter elevernes mulighed for udvikling og læring. Målet med antimobbestrategien er derfor at forebygge og håndtere mobning eller lignende, når det opstår både digitalt eller på gymnasiet, samt at øge vores elevers trivsel og mulighed for deltagelse i trygge faglige og sociale læringsfællesskaber.

Af Køge Gymnasiums studie- og ordensregler § 2, stk. 3, fremgår det, at: ”Studie- og ordensreglerne indebærer, at eleverne skal overholde almene normer for god orden og godt samvær med respektfulde relationer mellem elever, lærere og de øvrige ansatte.”

Antimobbestrategien er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelsen af lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø , materiale fra Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) , inspiration fra andre gymnasier og Køge Gymnasiums studie-og ordensregler.

Antimobbestrategien er behandlet i skoleråd, elevråd, skolens MIO (arbejdsmiljøorganisationen/-udvalg og samarbejdsudvalg) samt bestyrelsen på Køge Gymnasium. Denne antimobbestrategi er vedtaget af skolens bestyrelse den 10. juni 2024 med ikrafttrædelsesdato den 1. august 2024.

Antimobbestrategien revideres hvert andet år (ulige årstal) på Skolerådets møde i december.

Tegn på mobning og mobbelignende situationer

DCUM beskriver mobning eller mobbelignende som: ”[…] handlinger, der holder en eller flere elever udenfor fællesskabet, bevidst eller ubevidst. Mobning opstår i fællesskaber som mangler noget positiv at samles om, og foregår ved forskellige typer handlinger, der markerer hvem, der holdes udenfor. Mobning udspringer af utrygge kulturer, der opstår i sociale sammenhænge, man ikke kan trække sig fra.”

DCUM opstiller i forlængelse heraf otte tegn, som hver især præsenterer væsentlige karakteristika ved mobning eller mobbelignende situationer

Når drilleri ikke længere er for sjov

Drilleri er en form for adfærdssprog mellem mennesker. Det er typisk enkeltstående, tilfældige og spontane situationer, i modsætning til mobning, som er en systematisk udstødelse. Drilleri kan også være generende, men i modsætning til mobning fører drillerier ikke til at nogen bliver ekskluderet fra fællesskabet. Situationer med drilleri kan se uskyldige ud, så det er vigtigt, at man er nysgerrig på, om der er en særlig forhistorie til det, der foregår.

Det kan være tegn på mobning eller lignende når…

• drilleriet ikke længere er karakteriseret ved at være gensidigt, kærligt eller sjovt for begge parter

• drilleriet ikke længere forekommer i enkeltstående og spontane situationer

• drilleriet ekskluderer én eller flere personer fra fællesskabet

Når konflikter ikke længere kan løses

Mobning og konflikter har forskellige mønstre og løsningsstrategier. I konflikter er der et positivt udviklingspotentiale, hvor parterne er ligeværdige og kan motiveres til at finde en løsning. Mobning er ofte personfikseret og fører til at en eller flere personer bliver ekskluderet fra fællesskabet.

Det kan være tegn på mobning eller lignende når…

• parterne i en konflikt ikke er ligeværdige og de involverede ikke kan motiveres til at finde en løsning på problemet

• konflikten er personfikseret og ikke handler om en given sag

• konflikten ekskluderer én eller flere personer fra fællesskabet

Når udstødelseshandlinger bliver systematiske

Mobning er gentagne udstødelseshandlinger i en gruppe, hvor udstødelsen af andre bliver en del af et mønster. Udstødelseshandlingerne er ofte i form af eksklusion eller ydmygelse. Eksklusionen kan både gå ud over de samme hele tiden og det kan skifte hvem det går ud over.

Det kan være tegn på mobning eller lignende når…

• udstødelseshandlingerne er systematiske og ikke enkeltstående hændelser

• når frygten for at blive udstødt gør, at eleverne selv udstøder andre

• udstødelseshandlingerne ofte er i form af eksklusion og ydmygelse

Når der er utryghed i fællesskabet

Mobning udspringer ofte af utrygge fællesskaber. Et utrygt fællesskab kan opstå når eleverne ikke har noget positivt at samles om. Derfor holder man i højere grad øje med hinanden, og hvis en person træder ved siden af, er der en risiko for, man bliver nedgjort.

Det kan være tegn på mobning eller lignende når…

• fællesskaberne tidligere har været præget af mobbemønstre og utrygheden stadig sidder i gruppen

• der er en generel anspændthed mellem eleverne

• eleverne i gruppen holder øje med hinanden

Når der er lav tolerancetærskel i fællesskabet

Fællesskabets tolerancetærskel er ofte afgørende for, om der finder mobning sted. Børn og unge træder ind i fællesskaberne med forskellige forudsætninger, og i et mobbefællesskab er der typisk en lav tolerancetærskel i forhold til forskelle. Det er altså ikke en persons handlinger, adfærd eller personlighed som er årsagen til mobning, men i stedet fællesskabets lave tolerance overfor forskelligheder.

Det kan være tegn på mobning eller lignende når…

• der ikke er plads til forskellighed i gruppen og det er vigtigt for eleverne at passe ind på den måde, gruppen synes er den rigtige

• fællesskaberne ikke har noget positivt at samles om

• tonen blandt eleverne er hård

Når der er mangel på empati

Angsten for at blive ekskluderet fra fællesskabet kan blive styrende for den enkelte, og ligefrem føre til at empati for andre tilsidesættes. Mobbemønstre udspringer således ikke af bevidst ondskabsfuldhed, men skyldes ofte en overlevelsesstrategi, hvor ønsket om at blive accepteret i gruppen fylder mere end medlidenhed med den der bliver mobbet.

Det kan være tegn på mobning eller lignende når…

• elever i gruppen tilsidesætter medlidenhed og ser ud til at være ligeglade med om andre holdes udenfor

• nedværdigende handlinger accepteres i elevgruppen

• der er en hård tone blandt eleverne på nettet

Når der er magtubalance i fællesskabet

Mobning opstår ofte i en magtubalance, hvor det er socialt accepteret, at en eller flere personer er mindre værd end andre.

Det kan være tegn på mobning eller lignende når…

• det er socialt accepteret, at én eller flere personer er mindre værd end de andre

• der er magtubalance i fællesskabet

• der er elever, der er usynlige for de andre i de fysiske eller de digitale fællesskaber

Når der er ensomme elever i fællesskabet

Ensomhed kan skabe grobund for mobning. I klasser eller på årgange, hvor flere oplever ensomhed, forekommer der oftere mobning end i sunde og inkluderende fællesskaber.

Det kan være tegn på mobning eller lignende når…

• elever ofte opholder sig for sig selv og går alene rundt

• elever holder sig tilbage både socialt og fagligt

• der er elever som ikke er med i de samme grupper som de andre i de digitale fællesskaber

Digital mobning

Digital mobning er mobning eller mobbelignende situationer, der foregår digitalt, fx sociale medier eller andre steder på internettet. Digital mobning er ifølge DCUM kendetegnet anonymitet, manglende mulighed for at undslippe, risiko for stor eksponering, og flydende roller blandt de involverede. Disse aspekter er ifølge DCUM medvirkende til ekstra meget utryghed.

Hvad gør vi for at forebygge mobning og lignende?

På Køge Gymnasium arbejder vi med at opbygge trygge faglige og sociale fællesskaber, hvor man ser hinanden og det at være forskellige som en styrke for fællesskabet og elevernes læring.

Vi arbejder med løbende med en række trivselsfremmende initiativer på skolen, herunder:

• At alle elever orienteres om skolens værdigrundlag, studie- og ordensregler og KG-ånden

• At alle klasser arbejder med klasserumskultur i løbet af deres uddannelsesforløb

• At der arbejdes med elevtrivselsundersøgelsen både på skoleplan og i de enkelte klasser

• At der gennemføres studiesamtale (forældrekonsultation) med elev og forældre i 1.g og 1.hf

• At der afholdes studieture og sociale arrangementer.

• At alle elever deltager i et forløb om digital dannelse

• At skolens lærerteams, studievejledere og ledelse løbende arbejder systematisk med de enkelte klassers trivsel, herunder i forhold til nødvendigheden af eventuelle særlige indsatser

Hvordan håndterer vi mobning og lignende, når det opstår?

Elever og forældre (hvis eleverne er under 18 år) kan altid kontakte skolens studievejledere, skolens lærere eller skolens ledelse, hvis de oplever mobning eller lignende.

Ved en henvendelse om mobning eller lignende undersøger skolens ledelse i samarbejde med studievejledere, teamledere og lærere, hvorvidt der er tale om mobning eller lignende. Jf. tegn på mobning ovenfor.

Hvis der er tale om mobning eller lignende, iværksættes evt. midlertidige indsatser for at stoppe mobningen, indtil der udarbejdes en handlingsplan.

Der udarbejdes en handlingsplan, senest 10 dage efter at der er modtaget oplysninger om problemerne, og iværksættes indsatser.

Der følges op på de iværksatte indsatser, de berørte elever og evt. forældre (hvis eleven er under 18 år) informeres.

Eksempler på konkrete initiativer:

– Rammesætningen af klasserumskulturen ved klassens lærere (faste pladser, faste grupper, tydelighed i forhold til grænseoverskridende adfærd).

– Fokus på at skabe tryghed i klassen ved tydelig klasserumsledelse.

– Studievejleder/teamleder kan afholde individuelle samtaler, samtaler med grupper af elever eller med hele klassen.

– Klassedialog med klassens lærere, hvor klassen inddeles i to eller tre og taler om problematikken (empati-øvelser, tryghedsskabende tilgang).

– Undervisning om mobning og undersøgelser af mobningens konsekvenser samt evt. mægling i konflikter.

– Ledelsen kan sanktionere grov og uhensigtsmæssig adfærd, der er i strid med skoles studie- og ordensregler.

Se “Skabelon til handlingsplan for situationer med mobning eller lignende” her.