Undervisning

Udveksling

Udvekslingselever

Køge Gymnasium har gennem mange år haft besøg af udvekslingselever fra forskellige steder i verden. Vi er meget glade for at være værter for vores udenlandske gæster, og vi hjælper til med, at de falder godt på plads i deres nye klasser og den danske gymnasiekultur. Skolens ambition med udvekslingseleverne er at give unge mennesker fra hele verden en mulighed for at lære Danmark og den danske kultur bedre at kende samt skabe nogle gode relationer til danske unge.

I år har vi som noget nyt besluttet at tilbyde udvekslingseleverne danskundervisning to gange om ugen. Eleverne er utrolig glade for tilbuddet. De giver udtryk for, at det hjælper dem med at følge med i den almindelige undervisning, og vi oplever også, at de hurtigere får mod på at kommunikere på dansk.

Som elev får du også glæde af mødet med vores gæster. De bidrager nemlig med en masse viden om andre kulturer, der ofte inddrages i undervisningen.

Skolen har i år 10 udvekslingselever, 9 af dem skal være her et helt år, mens en enkelt rejser hjem til jul. I år har vi elever fra Canada, USA, Japan, Thailand, Italien, Mexico og Costa Rica.

Praktisk info

Her kan du finde ting som parkerings-, eksamensregler mm.

Kort over skolen

Overblik over lokaler, afdelinger og opholdssteder på skolen.

Optagelse

Her finder du informationer om optagelse på STX uddannelserne.

Kontakt

Find kontaktinfo på lærere, vejledere eller administration.