Videnskabsklubben

Vi er strategisk partner med Videnskabsklubben

Vi er stolte af at være strategisk partner med Videnskabsklubben og dermed en del af et succesfuldt, landsdækkende fællesskab.

Hvert efterår gennemføres et fagligt velfunderet klubforløb på vores gymnasium, hvor vores frivillige gymnasieelever underviser lokale børn i videnskab. Det skaber stærk brobygning mellem folkeskole og gymnasium og giver liv på skolen, lokal omtale og tydelig profilering.

Gennem Videnskabsklubben får vores elever mulighed for at engagere sig frivilligt som undervisere og rollemodeller. De unge får solid oplæring, pædagogiske værktøjer og ansvar, og de tilegner sig kompetencer, der styrker dem i deres videre uddannelse og arbejdsliv.

Hvad er Videnskabsklubben?

Videnskabsklubben er et landsdækkende fritidstilbud, hvor børn og unge mødes i fællesskab om videnskab og nysgerrighed på landets gymnasier.

Hvem står for driften?

Videnskabsklubben varetager rekruttering af deltagere, tilmeldinger, undervisningsmaterialer, oplæring, evaluering, samt presse og kommunikation. Gymnasiet bidrager med lokal koordinator, lokaler og frivillige gymnasieelever.

Hvad får eleverne ud af det?

Gymnasieelever får erfaring med formidling, ansvar og frivillighed og bliver rollemodeller for yngre elever.

Er du interesseret i at vide mere om tilbuddet eller tilmelde dit barn, foregår det via Videnskabsklubbens hjemmeside www.videnskabsklubben.dk

Praktisk info

Her kan du finde ting som parkerings-, eksamensregler mm.

Kort over skolen

Overblik over lokaler, afdelinger og opholdssteder på skolen.

Optagelse

Her finder du informationer om optagelse på STX uddannelserne.

Kontakt

Find kontaktinfo på lærere, vejledere eller administration.